Solceller og bæredygtighed

Havlykkegaard med solpaneler på taget

D. 22-09-2022

Vi vil gerne være grøn med de grønne, og en grund til vi slog til på Havlykkegaard, var jordvarmenanlægget og relativt nye investeringer i vinduer og humursisolering. Jeg mener - det kalder jo på solceller og en drøm om at være energimæssigt uafhængige mens resten af verden sejlede ned af brædtet. Så ser man lige os sidde der, som et sidste lys i en CO2-kvalt verden.

Problemet var tagene på gården. Enten skrånede for meget, buede for meget eller var generelt alt for skrøbelige til at bære vægten af cellerne. Og under ingen omstændigheder ville vi have solceller på hovedhuset. Jeg mener - det er jo et spørgsmål om æstetik, og man kan vel godt være grøn, selvom man har røde tagsten. Eller hvad?

Løsningen blev at skiftet taget på den grisestald, der vist var kommet til i ‘70-erne. Vi lavede en rund pris med Sten Nymann, der havde hjulpet os med mange ting - da han skulle betales, havde vi alle glemt beløbet, men jeg tror vi fandt en pris, så alle parter var glade.

Solcellerne blev lagt af et firmas fra Kæbenhavn, der klamerede med en umådelig lang garnti. Siden fusionerede de - så gad vide, hvem der nu sidder med ansvaret? Forhåbentligt får vi aldrig brug for at finde ud af det.

Efter at været i funktion i små 1400 dage, har solcellerne på Havlykkegård sparet verden for over 23 tons CO2. Det er vist omkring halvdelen af min personlige CO2 belastning i den samme periode.

Da vi overtog gården, gav vi hinanden hånd på at være så grønne som muligt. Det er jo en herlig elastisk målsætning. Altså - det er godt ikke at slå græsset for meget. Man skærer bogstaveligt talt naturen i stykker. Og det erer også herligt at blive fri fo. På den anden side ser sådan en nyslået plæne da også meet fin ud. Og hey, hvadmed afsætte nogle solcellelamper diskretplaceret hist og her. Jeg mener, det er da lys drevet af energi fra solen. Man skal bare set bort fra mærkatet Made in China og alt det plastic, vi (jeg) nu mod vores aftale, har strøet rundt i haven.

Nord for gården står en vindmølle. Ejendomsmægleren gjorde meget ud af at påpege, at vindmøllerne netop står nord for gården - der er altså ingen skygge-gener hos os. Kun på de allerlængste sommeraftner kan der et kort øjeblik komme skygger fra vingerne. Så ved vi at nu er sommeren på sit allerhøjeste.

Så ok - jeg vil gerne have vindmøller - bare de hverken skygger eller larmer i mit liv. Og vil gerne bo på landet, bare jeg kan blive fri for fluerne. Det er møjsommeligt at kombinere et moderne livs nødvendige ferierejser og et strabadserende forbrug med en grøn moral.



Forrige
Forrige

Pæretræet

Næste
Næste

Russerne kommer