Uglen

D. 28-12-2025

En sommeraften stod jeg på terrassen mod vest og følte mig beskuet. Jeg huskede, at Frank, som vi købte huset af, fortalte om den samme fornemmelse og den ugle, han havde oplevet sidde og kigge på ham. Derfor byggede han åbningen i staldvæggen, stor nok til at invitere en ugle indenfor. Nu oplevede jeg præcis det samme - et par store øjne betragtede mig tavst, afventende.

Siden har jeg mødt den flere gange når jeg kom op på loftet i stalden. Hørt suset fra et par store vinger, se den forsvinde om hjørnet, lydløst.

Og vi hører den tit om natten - den tuder, den skriger og den snakker. En sommer aften var der to ugler og tre unger ude i haven. Ungerne tumlede rundt - de var i gang med at lære at jage.

Jeg elsker uglen for dens lydløshed. Bliver den i dagtimerne opdaget af andre fugle, opstår der er heftigt palaver og den foretrækker skyndsomst til fredeligere egne.

En sen decembernat lykkedes det omsider at få fanget den på et kamera. Den bor stadig i stalden - hvorfor vi altid holder den aflåst.

Selvom sløruglen historisk set har været ekstremt presset i Danmark, har Lolland-Falster og Sydfyn altid været uglens absolutte højborge i landet. Det mildere øklima og de mange ældre landbrugsejendomme gør, at bestanden lokalt kan opleves som meget tæt og udbredt, selvom den på landsplan overvåges nøje.