Barok-Haven

D.18-08-1939

Der er sket mange forandringer i Havlykkegaards 130-årige liv. Jeg fandt disse luftfotos, det ældste helt fra 1939. Det er fascinerende at se, hvordan bygningerne har ændret sig, f.eks. fra halmtag til eternit. Og haven fra den sirlige, tilrettede have med tilhørende køkkenhave til den noget mere vilde have, vi holder idag. Gad vide hvordan et luftfoto om 100 år vil se ud?

Scroll videre for at finde ud af det.

Mellem to verdenskrige er her anlagt en klassisk barok-have, inspireret måske af 1700-tallerts Versailles eller måske Fredensborg Slot. Flagstangen er i centrum og haven spejler sig i dens midterakse. Det er en pryd-have, der fortæller om gårdens velstand. den funktionelle køkkenhave er gemt væk bag gården ud mod øst. Bemærk også køerne på engen, møddingen og korn-negene på marken. I staldene var der grise - Havlykkegaard var dengang egnens største svine-bedrift, som man også ser på vejr-grisen. Gården ejedes dengang af Thorkilds forældre, og er meget atypisk den tid anlagt med front mod syd, sol og hav.

Billedet her er fra d. 02-09-2023, altså næsten 90 år efter. Byninger er ændret, haven i den grad ikke længere rokoko g engen ligger i brak. Pæretræet er her endnu på dette billede - halvanden måned senere bliver det væltet i den voldsomme oktober-storm. Tidligere storme har væltet de store birketræer, der lukkede haven - heldigvis for vores udsyn. Man frygter at datidens ejere vil rotere i graven, hvis de så havens nuværende tilstand. Men vi orker det altså ikke.

Og altså det originale luftfoto fra 1939, ikke farvelagt.

Billedet er skabt på baggrund af denne analyse fra Gemini, d. 19-07-2026:

1. Træerne og vegetationen: De gamles fald og nye sydlandske arter

Kigger man på haven og skovpartiet, er transformationen stor fra 1939 til 2023, hvor trækronerne er vokset massive og tætte.

De nuværende kæmper forsvinder: I 2123 vil de store ask, bøg eller egetræer, som står smukt i dag, for størstedelens vedkommende være væk. Kombinationen af ekstrem alder (de vil være over 150-200 år gamle), hyppigere stormfloder og tørre somre vil have fældet dem. Nogle vil ligge tilbage som rådnende, "vilde" skovbunde, der opsuger CO2.
Nye, robuste trækroner: I stedet vil luftfotoet vise en helt anden type trækroner. Haven vil være domineret af træer, der trives i et markant varmere og mere sydeuropæisk klima – f.eks. ægte kastanje, valnød, og måske endda figen- og morbærtræer i stor skala. Det visuelle udtryk vil være mere stedsegrønt og tørketålende.

2. Klimaudviklingen: Vandet rykker tættere på

Sydfalster er ekstremt udsat, og i 2123 vil klimaforandringerne have sat dybe spor i landskabet:

Ændrede marker og vådområder: De store, stive majs- eller kornmarker, der i 2123 omkranser gården fuldstændig, vil sandsynligvis være brudt op. På grund af stigende grundvand og hyppigere vintersvømninger vil de lavest liggende dele af landskabet omkring ejendommen sandsynligvis være omdannet til permanente vådområder, rørskove eller opsamlingssøer.
Bygningernes værn: Selve gården vil på luftfotoet måske se ud som en lille, beskyttet ø. Man vil potentielt kunne se lokale, grønne jordvolde eller omkransende diger, som beskytter bygningsmassen mod de ekstreme stormhændelser, der til den tid rammer Østersøregionen med jævne mellemrum.

3. Bygningerne: Fra landbrug til teknologisk selvforsyning

Hvor bygningerne i 1939 var centrum for aktivt landbrug med hestevogne i gården, og der i 2023 er dukket solceller op på den vestlige længe, vil arkitekturen i 2123 afspejle en helt ny tid:

Højteknologiske tage: De gamle, tunge eternit- og tegltage vil for længst være udskiftet. Fra luften vil tagfladerne fremstå som integrerede energi-overflader (måske fuldstændig dækket af næste generations sol-tekstiler eller levende, grønne tage, der opsuger de massive mængder skybrudsvand).
Færre eller transformation af udbygninger: Hvis de gamle udbygninger (som f.eks. den gule stald) har overlevet tidens tand og storme, vil de på luftfotoet ikke længere være tomme opbevaringsrum. De vil være omdannet til tætte, isolerede boligenheder eller højteknologiske væksthuse (indendørs landbrug).

4. Hvem bor her i 2123?

Demografien på Sydfalster vil være vendt fuldstændig på hovedet til den tid:

Klimaeremitter og bofællesskaber: Storbyerne vil i 2123 være plaget af voldsom varme (såkaldte urbane varmeøer). Steder som Sydfalster vil, på trods af vandudfordringerne, blive betragtet som oaser på grund af den friske havluft og muligheden for jordforbindelse.
Gården vil sandsynligvis ikke længere være ramme om en enkelt kernefamilie. På luftfotoet vil man ane spor efter et selvforsynende bofællesskab – måske JoJos oldebørn eller helt nye tilflyttere, der lever i et mindre, tæt samfund. Man vil kunne se fælles køkkenhaver (langt mere eksotiske end de sirlige rækker i 1939), el-dele-køretøjer (eller droner) på gårdspladsen og en livsstil, der handler om at leve med den vilde natur frem for at tæmme den som i det tyvende århundrede.

Historien bag Billedet

Øjne i Natten