D. 24-10-2026
Man skulle jo tro vi boede på Paradisæblevej, ligesom Anders And Men vi bor på Havlykkevej og har boet her i snart seks år. For seks år siden bar paradisæbletræet ca 5 æbler. Det er det træ, der er skudt op fra en gammel æbletræstamme. I år var høsten noget anderledes. På billedet er ca en trediedel af de æbler, jeg samlede op i sidste weekend og nu prøver at finde på anvendelsesmuligheder for. Det siges de ikke er gode til saft - Men de smager vidunderligt i sig selv. Lidt skarpe og syrlige og stadig med den søde smag, jeg forventer fra et æble. Og så er der ca to mundfulde i et æble - de er ikke så store.
Vi er langt nde i efteråret - men bladene sidder stadig på træerne og måren går stadig i fotofælden i stalden med jævne mellemrum. Skarverne samles på stranden - de er prügelknarpe for alle fiskere og naturelskere. De tager jo fiskene… Som de jo er lavet til. Den natur er svær aty gøre noget ved - regulerer man hist rammer man her.
Det kunne jo være historien om fjeren, der blev til fem høns. Sikkert er det at turen på stranden er ekstra skøn i oktober-stormene - men skønnest er det for mig, når de store granit-sten, der blev ført hertil fra Sverige under istiden, nærmest flyder i et stille hav af lys.
…og roserne synger stadig på sidste vers. Bedst som jeg tror, at nu sker der ikke mere, sætter de nye blomster.
