Vi vælter tag

D. 18-06-2022

Noget må rives ned! Vi har alt for mange bebyggelser, det gør gården svær at belåne og koster mange penge i vedligeholdelse. Og vi har kigget os onde på den gamle hestestald. Godt nok gør den, at vi har en lille gyde mellem den store stald og hestestalden, men noget må vi give afkald på.

Der kom en dag, hvor nogen legede for allersidste gang i den gamle stald. Vi ved ikke, hvor mange år tiden stod stille her, men blev sært rørte over synet, der mødte os, da vi åbnede en af dørene.

Og hvad har man venner til, hvis ikke det er for at risikere venskabet ind imellem. Vi inviterer Jan, Mie, Tina og Niels på arbejdsweekend, og det lykkes faktisk at få fjernet tagplader og bagefter væltet konstruktionen, uden at komme til skade. Jeg går godt nok gennem taget og havner mellem to spidse søm, men man er jo født under en heldig stjerne og kun mit ego tog skade. Heldigvis findes det ikke på video.





Forrige
Forrige

Falsters Hjørne

Næste
Næste

Russerne Kommer