Første Nat

D. 06-12-2020

Vi ligger stille i den store seng. Helt stille. Jeg lytter ud i natten. Vi har aftalt at købe Havlykkegaard, og den nuværende ejer har givet os lov til at overnatte på gården, før salget er endeligt.. Jeg har aldrig købt noget så stort før. Aldrig købt fast ejendom. Nu bliver alt dette vores. Huset her. Staldene. Haven. Træerne. Engen. Det føles helt forkert, på en overvældende måde. Hvordan kan man eje alt det? Og hvad skal man stille op med det? Og, my God, hvad er det, vi er ved at rode os ud i?

Jeg lytter ud i decembernatten. Huset er så stort. Jeg er vokset op i et rækkehus i Slagelse. Mine forældre var stolte af vores stue. på Brydes Allé. Den var seks meter lang, fortalte de stolt. Det var en stor stue, forstod jeg. Og her var plads til både spisestue, kontor til min far og fjernsynsstue med bogreol og stereoanlæg. Rigeligt plads i den stue til os alle fem. Nu ejer vi to mennesker 312 kvm. Børnene er voksne og de fleste fløjet af reden. Denne nye rede føles knusende i sin uendelighed af muligheder. Muligheder med børn, familie, aktivitet. Men vi er altså kun os to.

Du sover trygt ved siden af mig. Jeg kan ikke falde i søvn. Jeg lytter til husets historier. Jeg hører tydeligt små fødder løbe op ad trappen, glade hvin. Det rumsterer i køkkenet, tunge trin i gangen. En dør smækker, nogen råber. Det er december, men en lun sommerbrise kommer alligevel ind ad det åbne vindue, blandet med fuglesang og lyden af høstarbejdere. En ugle skriger i decembernatten.

Huset her er skabt til liv og barnelatter, nyttehaver med kål og kartofler - nu ligger vi to her, forlængst passeret det, man kalder midaldrende. Vi aner endnu ikke, hvilket enormt projekt sådan en gammel gård er. Du er faldet i søvn med din hånd min. Jeg er lykkelig. Og uendeligt ulykkelig.